24. aug. 2024 - 14:43

Mere riv og rusk på vej




En storm hærgede fredag og natten til lørdag landet med flere ødelæggelser som resultat.

På billederne her på siden kan du se træer på Islands Allé ved Brønderslev Gymnasium i det nordjyske, som stormen fik væltet.

Lørdag begyndte pænt, men regn venter i store dele af landet senere på dagen. I Jylland kan der komme skybrud – dvs. mindst 15 millimeter regn på en time.

Det skulle klare op i løbet af søndagen. Næste uge starter ifølge DMI med pænere vejr.