Fredag aften er politiet rykket talstærkt ud og har afspærret et område. De indledende meldinger går på et muligt knivstikkeri
Fredag aften ved 21-tiden er Syd- og Sønderjyllands Politi talstærkt til stede på Frodesgade i Esbjerg, hvor et område på vejen er blevet afspærret.
Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte til stedet.
“De lokale taler om, at der skulle være sket et knivstikkeri,” siger vores udsendte, der ikke har kunne få oplysninger fra politiet på stedet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Redaktionen har samtidig gentagende gange forsøgt at få en kommentar fra vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi for at blive klogere på de nærmere omstændigheder omkring politiaktionen, herunder om der er tale om et knivstikkeri.
Politikredsen har indtil videre ikke besvaret redaktionens henvendelser.
Sikkert er det dog, at en politiaktion omkring Frodesgade er i gang, og at betjente er i gang med at foretage undersøgelser inden for det afspærrede område.
vi følger sagen ….