Søndag eftermiddag er politiet og akutberedskabet rykket ud til en melding om drukneulykke ved en havn.
Både indsatsleder fra politiet, patruljebiler, lægebil og ambulancereddere er ankommet til stedet, hvor der er kommet melding om en drukneulykke.
Meldingen lød, at en dykker var forsvundet i vandet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det fortæller Johni Müller, der er vagtchef ved Fyns Politi, til redaktionen.
“Vi få melding om en sportsdykker, der er forsvundet ved havnen. På vej derud finder vi ud af, at manden er blevet reddet i land”, lyder det fra vagtchefen.
Den indledende melding lød alvorlig, men ved ankomsten til Ballen Havn i Vester Skerninge på Fyn, er det konstateret, at manden er ved bevidsthed.
“Det lød som en mere alvorligt melding, men han er ved bevidsthed. Han skal dog lige en tur forbi hospitalet, hvor han skal tilses yderligere”, fortæller vagtchefen.
Redningsmandskabet er fortsat på stedet, men regner med at køre fra havnen indenfor kort tid.