En mand er onsdag blevet idømt fængsel i 12 år for at have dræbt en kvinde i Holstebro i oktober sidste år.
Dommen er afsagt i et retsmøde, hvor den 42-årige Michael Meldgaard har erkendt sig skyldig. Det skriver Dagbladet Holstebro.
– Jeg angrer dybt, siger manden blandt andet under retsmødet.
– Jeg forstår ikke selv, at det er sket, lyder det ifølge Dagbladet Holstebro.
Straffen for manddrab er som udgangspunkt fængsel i 12 år.
Forbrydelsen skete om morgenen 25. oktober. Han lagde hænderne om kvindens hals og klemte til, står det i den såkaldte retsmødebegæring fra Midt- og Vestjyllands Politi. Offeret var 51 år.