Hvis du bor i Århus og omegn, så er der gode nyheder økonomisk.
Varmeprisen er mildest talt skudt i vejret på det seneste, og det har ramt virkelig mange danskere på pengepungen. Den udvikling bliver der dog sat en stopper for – i hvert fald for de cirka 330.000 indbyggere, der bor i Aarhus og omegn.
Ifølge selskabet Kredsløb Fjernvarme A/S, der er leverandør af fjernvarme til Århus og omegn, så kommer varmeprisen i 2023 til at blive fastholdt på 2022-niveauet. Det vil spare personer i Århus og omegn for mange penge på varmeregningen i det kommende år.
– I en svær tid med prisstigninger og inflation er jeg glad for, at vi trods omstændighederne står med det bedst mulige udfald for kunderne, siger Bjarne Munk Jensen, administrerende direktør hos Kredsløb, i et skriftligt svar til TV 2 Østjylland.
Varmeleverandøren til Århus og omegn kan fastholde prisen af følgende årsager: De har simpelthen overskud på kontoen. Og derudover har de indgået en aftale med selskabet Ørsted om, at den fjernvarme, den østjyske fjernevarmevirksomhed betaler Ørsted, beregnes på træpille-pris, selvom Ørsted bruger kul, der er dyrere.
Følg dine daglige lokale nyheder på ONP’s Facebook