24. mar. 2024 - 17:11

Lokalnyt: Bil går i brand på parkeringsplads i Slagelse




Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er søndag eftermiddag ved 15-tiden til stede på Hindbærvej i Slagelse i selskab med brandvæsenet.

Her er beredskabet rykket ud efter meldinger om brand.

Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om brand i en bil. Bilen er fuld af røg, og der kommer hvid røg ud af vinduerne.

Fremme på stedet oplyser Presse-fotos.dk, at der har været brand og røgudvikling indvendig i bilen.

“Det ser ud til, at det kan være et cigaretskod, der har fået det til at ryge,” siger vores udsendte.

Det er ikke oplysninger, der er bekræftet af politiet.

Situationen kom under kontrol, før branden for alvor fik fat i køretøjet.