09. jul. 2024 - 8:33

Lige nu: Person fundet dræbt på hotel i hovedstaden




En person er natten til tirsdag fundet død på et hotel i Sydhavnen. 

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X. 

Politiet oplyser samtidig, at en mand er anholdt og sigtet for drab i sagen. 

Det skete, efter at manden selv henvendte sig til politiet. 

(Artiklen forsætter under billedet)

Politiet samler mulige beviser fra området omkring hotellet

– Klokken 02.51 henvendte en person sig til politiet og oplyste, at han havde slået en ihjel på et hotel i Sydhavnen, lyder det i politiets opslag. 

Hverken alder eller køn på den dræbte fremgår. 

Ifølge TV 2 er den sigtede mand 33 år og dansk. Mediet skriver også, at det drejer sig om Hotel Scandic i Sydhavnen.

De nærmere omstændigheder i sagen står endnu ikke klart.

– Vi tager sagen meget alvorligt og efterforsker den, siger vagtchef Jonathan Wald, der afviser at give flere oplysninger i sagen. 

Det vides endnu ikke, hvornår den sigtede skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Sydhavnen er et kvarter i København. Det ligger syd for Valby og fører med Amagerbroen videre til Amager.