Tirsdag formiddag har en lastbil påkørt en højspændingsledning.
På en landevej ved Nørby nord for Aabenraa kunne en lastbil pludselig ikke komme længere.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Dette skyldtes, at lastbilen påkørte en højspændingsledning, som var ved at tippe lasten af.
Det oplyser indsatsleder ved Brand & Redning Sønderjylland Helene Rost til JydskeVestkysten.
“Da der var strøm i, kom der gnister fra lastvognen,” fortæller hun og oplyser, at strømmen nu er slået fra.
Der var dog ingen flammer, da brandvæsnet ankom, mens der ingen personskade er sket.
“Lige nu afventer vi, at skadestedet er sikret. Det skal N1 sørge for,” fortæller indsatslederen.
I øjeblikket er et spor spærret, mens det sidste arbejde bliver gjort. Dog kan trafikanter sagtens passere i det andet spor.