09. jun. 2024 - 19:42

Lastbil og ambulance brager sammen i kryds




Søndag aften er der sket er færdselsuheld, hvor en ambulance og en lastbil er involveret. Uheldet er sket i et kryds, hvor begge køretøjer nu står smadret.

Uheldet er sket i krydset mellem Damgårdsvej og Tofthøjvej i Viby Sjælland, men selvom der er materielle skader på stedet, er der ikke tale om personskade i forbindelse med uheldet.

Det fortæller Anders Kauffmann, der er vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Der er tale om et mindre færdselsuheld, hvor en lastbil og en ambulance er involveret, men det er ikke sket personskade i forbindelse med uheldet”, lyder det fra vagtchefen.

Ifølge Anders Kauffmanns oplysninger har der ikke været nogen patienter i ambulancen og både ambulancereddere og lastbilchauffør er uskadte.