05. sep. 2024 - 16:15

Lastbil hamrer ind i motorvejsbro: Kæmpe kaos




En lastbil har påkørt en motorvejsbro, og det har resulteret i kaos for motorvejsbilister. Vejdirektoratet oplyser, at køen er tiltagende

Torsdag eftermiddag ved 16-tiden snor en omkring ti kilometer lang kø sig langs en travl motorvejsstrækning, hvor tusindvis af bilister holder i kø.

Ifølge den indledende anmeldelse til brandvæsenet skyldes køen, at en lastbil har påkørt en motorvejsbro.

(Artiklen fortæstter under billedet)

I baggrunden holder den pågældende lastbil

Uheldet er sket på Hillederødmotorvejen i retning mod København mellem <5> Værebrovej og <4> Klausdalsbrovej.

Københavns Vestegns Politi er sammen med øvrigt redningsmandskab ankommet til stedet og har i den forbindelse afspærret højre spor omkring tilkørselsrampen.

Ifølge brandvæsenet er lastbilchaufføren uskadt, men uheldet har resulteret i mindre skader på broen samt olier på kørebanen, som nu skal fjernes.

Vejdirektoratet oplyser klokken 16.05, at køen af biler strækker sig hele vejen fra uheldsstedet til Værløse.

Der er i skrivende stund ikke nogen tidshorisont for genåbning af motorvejen.

Anmeldelsen af færdselsuheldet er indløbet klokken 15.22.

Her ses murbrokker fra broen liggende på motorvejen