En lastbil lastet med mange kilo kød er væltet i en rundkørsel. Det giver store trafikale udfordringer i området
Tidligt onsdag aften er Syd- og Sønderjyllands Politi i samarbejde med brandvæsenet rykket ud til et færdselsuheld i en rundkørsel ved Tjæreborgvej og Jernevej i Esbjerg.
Her er en lastbil i forbindelse med et solouheld i rundkørslen væltet om på siden.
Det oplyser politiet på det sociale medie X.
‘Lastvogn er væltet. Chaufføren er uskadt. Det giver trafikale udfordringer, så find gerne alternative rute udenom i stedet,’ oplyser vagtchefen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Billeder fra stedet viser, at lastvognen ligger på siden, mens et område omkring rundkørslen er blevet afspærret for trafik.
“Lastbilen bliver ikke fjernet lige forløbeligt, da den har kød i lasten, der hænger på kroge. Nu er Fødevarestyrelsen på vej herud,” siger vores udsendte.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke meldt ud om nogen tidshorisont.