12. aug. 2024 - 9:25

Lastbil bryder i brand




Flere brandbiler er rykket ud til meldinger om brand i en lastbil. Det var synlige flammer i det store køretøjs lad, der fik chaufføren til at ringe efter hjælp

Mandag morgen klokken 05.18 har brandvæsenet modtaget en anmeldelse om brand i en lastbil, der kun var placeret få hundrede meter fra brandstationen.

Som følge af anmeldelsen rykkede tre brandbiler og i alt syv brandfolk ud til stedet.

Det oplyser indsatsleder Casper Weisberg ved brandvæsenet til mediet Nordjyske. Han fortæller, at branden foregik Møgelholtvej nær den lille by Als i Himmerland.

“Det var en asfalt-lastbil, hvor man varmer asfalten på ladet, og i forbindelse med tankning, var der gået ild i nogle ting på ladet. Det var kun omkring 500 meter fra brandstationen, så vi var der hurtigt og fik også hurtigt slukket det, inden der nåede at komme skader på en nærliggende bygning,” fortæller Caspar Weisberg, der er indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, til mediet.

Indsatslederen tilføjer, at brandsluknignen tog omkring et kvarter – og at der skete skade på lastbilen, men store dele af køretøjet stadig er intakt.