13. maj. 2024 - 14:34

Kvinde varetægtsfængslet for knivstik i Valby




En 48-årig kvinde er mandag blevet varetægtsfængslet i surrogat på en lukket, psykiatrisk afdeling i 28 dage.

Hun er sigtet for at have begået legemsangreb af særligt rå, brutal og farlig karakter ved søndag at have stukket en 22-årig kvinde flere gange med kniv på et møntvaskeri i Valby.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 22-årige fik overfladiske skader på kroppen som følge af knivstikkene og har ikke været i livsfare.

Kvinden i sidst i 40’erne nægtede sig skyldig i mandagens grundlovsforhør, der blev afholdt for lukkede døre i Retten på Frederiksberg.

Hun ønskede ikke at udtale sig om episoden søndag.

Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet søndag klokken 14.45.