15. maj. 2024 - 13:13

Kvinde i kritisk tilstand efter voldsom hændelse




En kvinde er blevet bragt på hospitalet i kritisk tilstand efter at være blevet udsat for et overfald på et forsorgshjem

En 29-årig mand er blevet anholdt og fremstilles onsdag klokken 10.45 i et grundlovsforhør, hvor han er sigtet for at sparke en 47-årig kvinde flere gange i hovedet.

Overfaldet skete ifølge Østjyllands Politi sent tirsdag aften klokken 23.43 på et forsorgshjem i Aarhus-bydelen Tranbjerg J.

Kvinden blev efter overfaldt kørt på hospitalet med alvorlige skader.

“Hun har fået alvorlige skader, og hun blev indlagt på hospitalet i kritisk tilstand,” siger kommunikationsmedarbejder ved Østjyllands Politi Jakob Christiansen til TV 2 Østjyllands.

Da Østjyllands Politi ankom til forsorgshjemmet var den mistænkte 29-årige gerningsmand stukket af fra stedet, men han blev senere anholdt af en politipatrulje.

Under onsdagens grundlovsforhør vil anklagemyndigheden forsøge at få manden varetægtsfængslet. Ved samme grundlovsforhør vil der blive anmodet om lukkede føre, og derfor har Østjyllands Politi ikke yderligere kommentarer i sagen.

Blandt andet derfor nævner politiet ikke et muligt motiv.