En 71-årig mand er blevet kendt skyldig i at have indespærret og mishandlet en 55-årig kvinde
En 55-årig kvinde gennemlevede den første weekend af december 2023 et sandt mareridt, da en 71-årig mand holdt hende fanget i hendes egen lejlighed og løbende udsat hende for grov vold.
Nu er manden netop blevet idømt et år og tre måneders fængsel for volden og for frihedsberøvelse, oplyser anklager Marie Klingenberg til mediet Nordjyske.
Hændelsen begyndte fredag den 1. december, hvor kvinden i løbet af tre dage blev udsat for blandt andet spark med træsko og slag i hovedet og på kroppen, hun blev brændt flere gange med cigaretter og fik taget halsgreb, som hun ikke kunne få luft.
Kvinden blev holdt indelukket i lejligheden, efter manden havde sat en trælægte for døren.
Da hun om søndagen endelig slap ud, mødte hun et madbud nede på vejen, der hurtigt alarmerede politiet.
Kvinden havde ifølge anklageren tydelige skader og undersøgelser viste, at hun blandt andet havde flere knoglebrud og blødning i lungevævet.
I retten har kvinden forklaret, at hun igennem længere tid havde haft et turbulent forhold til den 71-årige mand, men det nærmere motiv kom aldrig frem.
Den 71-årig mand nægter tiltalen og har forklaret, at han ikke var sammen med kvinden den weekend, og at det derfor må have været en anden, der havde udøvet volden.
Han har udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.
Episoden skete i Nordjylland.