14. sep. 2024 - 17:58

Kvinde falder af svævebane i dansk forlystelse: Kørt med ambulance




Mindst fem udrykningskøretøjer er rykket ud til en forlystelsespark i forbindelse med en ulykke på stedet. En person er blevet kørt væk med amulance. Nu er der nye oplysninger om hændelsen.

‘Jeg har set, at en person er blevet fikseret til en båre, lagt ind i ambulancen og kørt væk,’ starter vores udsendte med at forklare fra stedet – kort efter at hændelsen er sket. Han fortsatte:

‘Brandfolkene er gået rundt med klareudstyr og har blandt andet benyttet sig af en meget høj stige inde omkring en træklatringsbane i parken’

Nu oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi til B.T., at ulykken er sket ved en klatrebane i Tivoli Friheden i Aarhus.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Redningsaktion i gang ved Tivoli Friheden.

‘Kvinden var oppe i Tivolis klatrebane, den såkaldte trætop, og kører i en svævebane, som er en del af forlystelsen. I slutningen af svævebanen hamrer hun ryggen ind i et træ,’ siger vagtchefen til mediet.

En person blev kørt væk fra stedet hurtigt efter, at hændelsen fandt sted.

Der var tale om en kvinde fra 1995, hun er nu blevet kørt på hospitalet, hvor man tjekker for skader.

‘I den her svævebane er man hele tiden koblet fast med en wire, og kvinden er derfor uden livsfare,’ oplyser vagtchefen til mediet.

Banen er lige nu lukket efter uheldet.

Tivolidirektøren, Henrik Olesen, fortæller til B.T., at forlystelsen formentlig vil være lukket til mandag, da den først skal gennemgås af instituttet Force.