Tirsdag eftermiddag er der sket et alvorligt uheld, hvor en bil har ramt et træ. Derfor er politiet, beredskabet og ambulancereddere massivt til stede.
Mindst en ambulance, flere brandkøretøjer og patruljebiler fylder den lille vej i et skovområde, hvor en bil er smadret ind i træet.
Akutberedskabet er i gang med at tilse se involverede parter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Bilen har fået store skader, men det er endnu uvist, hvor slem personskaden er i forbindelse med det alvorlige uheld i krydset mellem Tinnetvej og Ørnsholtvej ved Vonge, som hører til Vejle Kommune.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad er der tale om et solouheld, hvor en kvindelig fører er involveret.
Det har endnu ikke været muligt at komme igennem til Sydøstjyllands Politi, men ONP arbejder på at få en kommentar fra vagtchefen.