Politiet har længe arbejdet sammen med hollandsk politi, Europol og FBI i en cyberoperation, hvor 9000 danskere har fået stjålet oplysninger. Blandt de anholdte er tre af dem anholdt i Danmark.
Den store aktion har krævet 17 forskellige politimyndigheder, hvor 119 personer er blevet anholdt på verdensplan.
Blandt andet Europol, FBI og National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) deltog, skriver NSK i en pressemeddelelse.
LIGE NU LÆSER ANDRE: KONTROLLØRER VILLE GIVE 76-ÅRIG BØDE: HAN SVAREDE IGEN MED SKUB OG SPARK
Som resultat af den store efterforskning, er den ulovlige side ‘Genesis Market’ blevet lukket ned. Gennem denne side er der blevet lækket digitale oplysninger, og der er mindst to millioner ofre på globalt plan.
Ofrene har fået lækket alt fra brugernavne, gemte passwords og cookies.
National enhed for Særlig Kriminalitet vurderer, at 9000 danskere har fået lækket deres digitale oplysninger gennem hjemmesiden ‘Genesis Market’.
“I et tæt samarbejde med en række politimyndigheder på cyberområdet er det med stærk fælles front lykkedes os at bremse en stor ulovlig udbyder af hackede oplysninger fra borgere i hele verden. I både dansk politi og i international sammenhæng pågår der nu yderligere efterforskning og analyse af den data og viden, som vi har fået i forbindelse med anholdelserne. Det vil give os et mere detaljeret billede af, hvad de købte personlige data er blevet brugt til med henblik på den videre efterforskning”, siger politiinspektør i NSK, Lars Mortensen.