Politiet efterlyser nu offentligt en 25-årig mand for et skyderi i Brøndby Strand.
Københavns Vestegns Politi efterlyser nu igen offentligt den 25-årige Soufian Laajab, der er mistænkt for at være en af fire personer, der stod bag et drabsforsøg i forbindelse med en skudepisode, som fandt sted i Brøndby Strand den 29. januar.
Her blev en 18-årig mand ramt af skud i benet og efterfølgende hastet på hospitalet, hvor han overlevede.
”Den mistænkte ved godt at vi leder efter ham, og vi har været på en række af hans kendte tilholdssteder uden at træffe ham – så nu bliver han efterlyst offentligt og vi håber at offentligheden kan hjælpe med informationer om, hvor han gemmer sig”, siger politikommissær Ole Nielsen.
Soufian Laajab beskrives som:
- Ikke etnisk dansk af udseende
- 178 cm høj
- Spinkel til almindelig af bygning
- Mørkt til sort hår og sort skæg
Tre mand er allerede blevet anholdt og varetægtsfængslet i sagen.
‘Vi mener, at de var fire personer om det – og den fjerde efterlyser vi altså fortsat,’ lyder det fra Københavns Vestegns Politi.
Politikredsen har tidligere oplyst, at det betragter sagen som et internt opgør i det kriminelle miljø.
Hvis du har oplysninger i sagen, bedes du kontakte politiet på telefon 1-1-4.
SE OGSÅ: SKUDEPISODE I BRØNDBY STRAND: ENDNU EN FÆNGSLING I SAGEN!