29. mar. 2023 - 10:16

Mand angrebet med kniv hos bager

https://presse-fotos.dk/


Politiet er onsdag morgen rykket massivt ud til en bager på Valby Langgade, hvor en mand har angrebet en anden mand med en kniv.

Københavns Politi er netop nu til stede med flere patruljer, betjente og politimotorcykler omkring Valby Langgade 185 i Valby.

Her har der været et slagsmål i en bagerbutik, hvor den ene af personerne er blevet angrebet og snittet med en kniv.

Ham der er blevet snittet har en relation til bageren, oplyser Københavns Politi.

“Manden der snittede med kniven leder vi efter, men vi har ikke rigtigt noget brugbart signalement, som vi kan sende rundt lige nu,” siger Henrik Brix, der er vagtchef ved Københavns Politi, til B.T..

Offeret i sagen er blevet kørt på skadestuen med en ambulance.

Københavns Politi har på nuværende tidspunkt ikke mange spor at gå efter. Efterforskningen kører lige nu på høj tryk, og man er i gang med at finde hoved og hale i, hvad der skal være sket.

Anmeldelsen om forholdet indløb klokken 07.32.

ONP.dk følger sagen…