I maj 2007 forsvandt 3-årige Madeleine McCann under en ferie med sin familie i portugisiske Praia da Luz. Hun er ikke blevet set siden. Nu påstår en 21-årig polsk kvinde ved navn Julia, at hun er den forsvundne Madeleine McCann.
Det skriver SEOGHØR.
Den polske kvinde har oprettet en Instagram-profil med navnet ‘iammadeleinemccann’. Her argumenter hun med billeder for, at hun er den forsvundne pige.
Den polske kvinde har for nyligt gået med til at afgive DNA-prøver, så hendes påstand kan blive undersøgt nærmere.
Madeleine McCanns forældre afviser helt og fuldkomment, at den polske kvinde kan være deres datter.
“For os som familie er det tydeligt, at Julia ikke er vores datter, barnebarn, søster, niece, kusine og stedkusine,” har familien tidligere udtalt i en pressemeddelelse.
Sagen er måske en af verdenshistoriens mest omtalte forsvindingsager. Det er dog aldrig lykkedes politiet at finde nogle endegyldige spor i sagen. Det er fra myndigheder og efterforskerne side vurderet, at Madeleine McCann med største sandsynlighed er død.
Den hovedmistænkte i sagen er en tysk mand, der i 2022 kom i politiets fokus.
Manden hedder Christian Brueckner og boede i Algarve mellem 1995 og 2007. Her forsørgede han sig selv ved at lave indbrud i ferielejligheder og hoteller. Politiets hovedteori er, at han d. 3 maj 2007 slog Madeleine McCann ihjel under et af sine indbrud.