En 36-årig mand er blevet kendt skyldig i en stor sag om blufærdighedskrænkelse mod 41 unge.
Den tidligere gymnasielærer udgav sig for at være en caster, der så lokkede unge piger til at udføre forskellige ting foran kameraet – blandt andet at smide tøjet, røre ved sig selv, simulere falske orgasmer mm.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Manden har erkendt sig skyldig i alle anklager og er dømt seks måneders betinget fængsel i Retten i Hillerød.
Den 36-årige mand blev anholdt af politiet tilbage i december 2020, hvor han siden har gennemgået behandling på sexologisk klinik.
I serien ‘Den falske caster’ på DR blev sagen dækket. Har var DR i kontakt med flere af de unge, som blev udnyttet af den tidligere gymnasielærer.
Den dømte mand var meget omhyggelig med at skjule sin identitet. Han brugte blandt andet stemmeforvrængning, der fik ham til lyde som en kvinde.
Flere af udnyttede kvinder var elever på Frederiksborg Gymnasium og HF, hvor han tidligere arbejde som gymnasielærer.