30. mar. 2023 - 14:17

Dansk seriemorder udsat for groft overfald i fængslet

Foto: Privatfoto af James Schmidt


En 30-årig mand blev søndag udsat for et groft overfald i Storstrøm Fængsel på Flaster.

Der er tale om den livstidsdømte seriemorder James Schmidt, der ifølge B.T. både er blevet ramt med en kniv og udsat for grov vold.

Ifølge B.T., der har fået aktinsigt i dokumenter fra retten, så har James Schmidt fået et 25 centimeter langt overfladisk sår på ryggen, samt et knivstik på 2-3 centimers dybde. Derudover har han yderligere fået cirka otte mindre snitsår rundt omkring på kroppen. Og sidst men ikke mindst, så er han blevet udsat for grov vold.

Kort efter hændelsen blev seriemorderen James Schmidt kørt til hospitalet for at gennemgå behandling, men er nu angiveligt allerede tilbage i Storstrøm Fængsel, hvor han skal afsone sin livstidsdom.

Seriemorderen blev dømt for tredobbelt mord tilbage d. 26. marts 2021. Østre Landsret idømte ham livstidsfængsel for mordene på 81-årige Inez Hasseblad, 80-årige Peter Jensen Olsen og 82-årige Eva Hofmeister. Han havde påtvunget sig adgang til de tre ældre menneskers lejligheder med henblik på at røve deres ejendele og kreditkort. I den forbindelse kvalte han samtidig alle sin tre ofre til døde.

James Schmidt skulle angiveligt være blevet overfaldet af fire andre indsatte fra Storstrøm Fængsel, der alle nægter sig skyldige i overfaldet på den livstidsdømte seriemorder.

Hvad overfaldet skyldes, vides endnu ikke.

LÆS OGSÅ: 42-årig mand anholdt for drabsforsøg: Kvinde fundet med flere knivskader i ansigtet

Foto: Privatfoto af James Schmidt