Politi mistænker en mand på 49 år for at være involveret i et drab på Dragør Fort. Han nægter sig skyldig.
En 49-årig mand er fredag i grundlovsforhør i Dommervagten i København.
Han er sigtet i sagen om drabet på en 54-årig mand, som blev begået 22. januar i år ved Dragør Fort. Ifølge politiet skete det i forening med tre andre sigtede.
Han nægter sig skyldig.
Den 54-årige mand blev ifølge politiet stukket i brystet med kniv flere gange.
To mænd på 28 år er allerede varetægtsfængslet i sagen. En tredje mand på 31 år er sigtet i sagen, men er blevet løsladt igen.