15. jan. 2023 - 14:25

38-årig fundet død på bibliotek – to mænd og en kvinde anholdt




Lørdag aften fandt Nordjyllands Politi en livløs mand på et bibliotek i Aalborg. Han er nu blevet identificeret som en 38-årig mand, som formentlig er blevet dræbt på grund af et opgør i misbrugsmiljøet. 

Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. 

Fundet af den døde mand bliver efterforsket som et drab og politiet er fortsat i gang med at finde spor og afhøre vidner. 

“Vi er i fuld gang med at afhøre vidner og arbejder fortsat på at sikre spor i sagen. Der er endnu ikke et klart billede af hændelsesforløbet, men vi arbejder med forskellige hypoteser”, fortæller Vicepolitiinspektør Sune Myrup. 

Derfor kommer politiet også til at være talstærkt til stede i området omkring biblioteket, fortæller Vicepolitiinspektør Sune Myrup. 

“Som borger vil man kunne opleve et massivt opbud af uniformeret politi i området omkring Rendsburggade, Nytorv og Østerbro, men der er ingen grund til at føle sig utryg”, lyder det i pressemeddelelsen.

Kort tid efter fundet af den 38-årige blev to mænd og en kvinde anholdt i sagen. De fremstilles i grundlovsforhør i løbet af søndagen. 

Den døde mand blev fundet i Aalborg Centrum, og han havde store skader, som var grund til, at han senere døde. 

Mandens pårørende er underrettet. 

ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER