17. jun. 2024 - 11:47

Kong Frederik indvier Femern Bælt-forbindelse




Kong Frederik besøger mandag Rødbyhavn, hvor han skal være med til at indvie dele af den nye Femern Bælt-forbindelse mellem Danmark og Tyskland

Mandag den 17. juni er en historisk dag for byggeriet af Femern Bælt-tunnelen mellem Danmark og Tyskland.

Her kommer kong Frederik på besøg i Rødbyhavn for at indvie de første 217 meter af den kilometerlange tunnel.

”Indvielsen af det første tunnelelement er en betydningsfuld milepæl i projektet. Vi er meget stolte over, at HM Kong Frederik X har valgt at markere denne store dag med os,” udtaler Mikkel Hemmingsen, adm. direktør i Sund og Bælt.

(Artiklen fortsætter under billede)

Her ankommer kong Frederik

Femern Bælt-tunnelen består af 79 store tunnelelementer og ti specialelementer i beton.

Alle elementerne bliver produceret på Nordeuropas største byggeplads i Rødbyhavn, og det er altså det første af dem på 217 meter, som kongen nu skal indvie.

Efter planen skal det 217 meter lange tunnelelement nedsænkes senere på året.

Ud over at indvie elementet skal kongen også under sig besøg hilse på nogle af alle de medarbejdere, der er med til at bygge Femern Bælt-forbindelsen.