26. mar. 2024 - 9:07

Kørte frontalt ind i træ med to børn og hund

Arkivfoto


En 35-årig mand var fredag aften ude og køre med to børn og en hund.

Her kørte han i nordgående retning på Skagenvej ved Jerup.

Men her gik det galt for køreren. For ud af det blå kørte bilen i den modsatte side af vejen, hvor den forsatte ud i rabatten og kørte frontalt ind i et træ.

Det skriver Kanal Frederikshavn.

Hunden blev efterfølgende aflivet på stedet af en dyrlæge. De andre tre personer blev kørt til observation på Hjørring Sygehus.

Bilen fik store materielle skader.