31. mar. 2024 - 15:57

Københavns Politi i massiv aktion efter dødsfald




Københavns Politi er massivt til stede sammen med ambulancetjeneste efter et mistænkeligt dødsfald på en adresse

Københavns Politi er søndag eftermiddag til stede på Johannes V. Jensens Allé på Frederiksberg, hvor der er blevet anmeldt et mistænkeligt dødsfald.

Det skriver politiet på det sociale medie X.

‘Vi er i færd med at undersøge de nærmere omstændigheder og opdaterer her, så snart vi kan sige mere om sagen,’ lyder det fra politikredsen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Billeder fra stedet viser, at et område foran et boligkvarter er blevet afspærret af politiet, mens flere lægebiler og en ambulance holder på vejen.

Politiet er samtidig mødt talstærkt op og er i gang med at undersøge området.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Københavns Politi, men politikredsen har på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at melde yderligere ud.

Presse-fotos.dk følger sagen …