Der er netop sket en stor udrykning til centrum af en by, hvor en etageejendom nu bliver undersøgt
Fredag eftermiddag ved 15-tiden er Københavns Vestegns Politi sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten til stede på Bagsværd Hovedgade i Bagsværd i mindst otte køretøjer.
Her er brandvæsenet rykket ud efter meldinger om brand.
Ifølge den indledende anmeldelse er der tale om brand i en etageejendoms tag – det oplyses i alarmopkaldet, at der er ild under et udhæng.
Fremme på stedet bekræfter redaktionens udsendte, at beredskabet er massivt til stede omkring etageejendommen.
“Der er virkelig mange køretøjer. Indsatsledere, ambulancer og akutlæge. Brandfolk er lige nu i gang med at undersøge taget, mens gaden er helt afspærret,” siger vores udsendte.
Der er ikke tydelige tegn på brand set nede fra gaden, ligesom der ikke er meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.
ONP.dk følger sagen …