I nat er foregået et voldsomt sammenstød mellem mange mennesker. Politiet rykkede ud og et stort område blev afspærret på stedet.
‘Der har været et slagsmål mellem en hel del personer,’ indleder Søren Strægaard, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Han uddyber ved at forklare, at der har været mindst 8-9 personer på stedet.
Mindst en person er kommet til skade, forklarer han.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Efterforskningen af sagen bliver foretaget af Sønderborgs politiafdeling.
Hændelsen er nemlig sket ved Nørrekobbel i netop Sønderborg.
To yngre mænd er blevet anholdt i forbindelse med slagsmålet, forklarer vagtchefen.
Helt konkret rykkede politiet ud i nat efter at have modtaget anmeldelsen klokken 21.10.
Da redaktionens udsendte ankommer omkring klokken 01.00 er der opsat store afspærringer, hundepatruljer leder i området, indsatslederen ankommer og der er massiv tilstedeværelse fra politiets side.
Søren Strægaard forklarer, at han på nuværende tidspunkt ikke sidder med det fulde overblik, da efterforskningen af sagen ligger andetsteds i kredsen.