Natten til torsdag hastede brandvæsnet ud til en brand i et boligkvarter: Der var udbrudt brand i en container ved Coop365.
Brandvæsnet hastede ud med flere køretøjer og ankom til store flammer ved butikken.
Flammerne havde allerede fået godt fat i affaldet i containeren og der er store skader på stedet.
Den voldsomme brand nåede ikke at sprede sig for meget, før der var styr på situationen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Branden ved Coop365 på Vindebyvej i Herlev er en af flere brande i samme by de seneste dage.
På bare et halvt år har der været mere end otte brande i samme område i byen.
I lørdags hastede brandvæsnet ud til Højstensgård, hvor der også var udbrudt brand i en skraldespand.
Branden bryder ud i aften og nattetimerne, men det er endnu uvist, om der er tale om påsatte brande eller flere uheldige tilfælde.
Beredskab Øst er i gang med at undersøge de mange tilfælde sammen med politiet.