Der er tidligere udsendt sireneadvarsler til folk i og omkring Køge. Politiet oplyser nu, at institutioner i området holder åbent – indtil det kan lade sig gøre at hente dem. Mange togafgange er også påvirket.
Lige nu er flere steder i Køge afspærret.
En kæmpe brand er brudt ud i et skib på Køge Havn.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det kan være svært at nå frem til institutioner på grund af afspærringer.
Derfor vil de holde åbent, indtil man igen kan komme hen og hente sine børn.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Togafgange påvirket
Der er lige nu ingen togdrift mellem Køge og Køge Nord.
S-togs linjerne A og E kan derfor ikke køre til eller fra Køge Station.
Det oplyser P4 Trafik, der også skriver, at flere regionaltoge er ramt i forbindelse med branden.
Derudover er flere veje afspærret. Det drejer sig om Ringvejen ind mod Køge By, og det er ikke muligt at komme fra rute 209 Søndre Viaduktvej ind til Køge.
Værftsvej og Østre Banevej er også spærret af politiet.