06. sep. 2024 - 10:11

Instagram varsler stor ændring: Påvirker alle brugere




Mere eller mindre siden Instagram kom til landet, har vi elsket at fordrive tiden ved at kigge på folk, der poster deres katte, kager eller kærester. Men snart er der altså nyt i måden du kommunikerer med din favorit katte-creator.

Vi danskere er vilde med Instagram.

Så vilde, at de seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at over halvdelen af danskerne mellem 16 og 74 år bruger Instagram.

Derfor kommer de nye ændringer på det populære sociale medie også til at påvirke mange menneskers daglige gang på appen.

En af de mere populære funktioner på Instagram er dens stories. Her kan man dele billeder og videoer, der kun er synlige i 24 timer – noget der særligt blev populært gennem Snapchat.

Nu kan du forvente en helt ny funktion, der ændrer den måde følgere kan kommunikere med hinanden på gennem stories.

Det beskriver mediet Endgadget.

Stor ændring

Ændringen betyder, at man nu kan have et kommentarfelt i sine Instagram-stories. Præcis som det er tilfældet på normale opslag.

Tidligere har man kun kunnet svare gennem direkte beskeder, bedre kendt som DM’s, men nu vil brugeren, der har postet storien altså kunne modtage kommentarer derpå og ikke kun gennem DM’s.

Den nye funktion skulle altså angiveligt gøre det nemmere at synliggøre brugeres interaktion på stories.

Ingen tvang

Bare rolig, hvis du bestemt ikke er fan af tiltaget tvinger Instagram dig selvfølgelig ikke.

Det er nemlig både muligt både at slå kommentarerne til og fra på hver individuelle story.

Hvis man dog vælger at gøre brug af den nye funktion og aktiverer kommentarsporet vil alle, der følger brugeren på Instagram kunne se, hvad de andre følgere har skrevet.

Præcis som selve storien, forsvinder kommentarerne også efter 24 timer.

Gadgetmediet oplyser også, at det kommer til at være muligt at svare med en DM på en story-kommentar.