10. apr. 2023 - 10:52

Tivoli friheden åbnede til sæson nummer 120: Se billeder og læs om forlystelsesparkens historie

www.presse-fotos.dk 


Tivoli friheden åbnede dørene til sæson nummer 120 – Se billeder fra åbningsdagen nederst i artiklen.

Her kan du læse om Tivoli Frihedens historie:

Godter for børnene!

Candyflossen er smurt godt ud i hovedet, solen skinner, det er sommer og børnene tigger om endnu en tur i rutsjebanen. Vi er i Tivoli Friheden, forlystelsesparken i Aarhus, hvor hvin og latter blandes i en skøn forening med duften af søde æbler, og poppede popcorn.

Med sine mere end 80,000 m2 byder Friheden på leg og narrestreger, fra du træder ind ad porten, gennem de mange forlystelser, teaterforestillinger, Pjerrot, musikunderholdning og restaurationer.

Friheden

Navnet Friheden stammer tilbage fra 1880’erne og bruges frem til 1924. Forlystelsesparken ligger skønt i den nordligste del af Marselisborgskovene i udkanten af Midtbyen. Siden 1300-tallet hedder skoven Havreballeskov, (En overgang i 1700 og 1800-tallet anvendes navnet Ladegårdsskoven).

Restaurant Terrassen

I slutningen af 1800-tallet giver ejerne af skoven; herskabet på Marselisborggård, adgang til denne i sommerhalvåret. Friheden føles, når man søndag efter søndag, tager fra den tætte købstad ud til frisk luft og natur i skoven. Dette giver muligvis navnet Friheden til parken.

Skovfogeden serverer øl, vand, kaffe og kringle, og har travlt med, at “marselisudvalget” i 1903 gør byrådet opmærksom på, at skovfogeden er mere traktør end skovfoged. Byrådet lytter til skovfogeden, og tillader at den unge restauratør Hans Rising overtager opgaven med, at servere for gæsterne. Desuden ansøger Hans Rising kommunen om, at opføre en pavillon på et åbent areal i skoven, hvilket han får lov til. Området kalder han “Friheden”, og det tager ham ikke mere 2 måneder, at opføre pavillonen, og Restaurant Terrassen bliver indviet d. 31. juli 1904.
Pavillonen, hvor du stadig kan spise på Restaurant Terrassen, tegnes af arkitekt S. F. Kühnel.

Omtrent på samme tidspunkt, åbner Århus Sporveje den første elektriske sporvej, med endestation kun få minutters gang fra Restaurant Terrassen. Hans Risings aftale med kommunen indebærer, at  betalte en årlig leje af jorden på 500 kr, samt levere et passende antal borde til spisning af medbragt mad, udleje service, samt stille kogende vand til rådighed til kaffebrygning. Ønsker man luksus, kan man i Restaurant Terrassen erhverve en større frokost for 75 øre, og for 10 øre ekstra pr. person hører der snaps til.

Forlystelsesparken tager form

Først efter 1. verdenskrig, begynder Friheden at minde om det, vi i dag kender ved en forlystelsespark. Hans Risings restaurant bliver samlingssted for mange af Aarhus’ folkefester. I 1925 flytter Socialdemokraterne deres grundlovsfest fra Vennelystparken til Friheden. Dengang oplever man talere som Stauning og Jeppe Aakjær. Ved disse fester begynder opstillingen af forlystelser som karruseller, gynger og skydetelte.
I 1927 udløber kontrakten mellem Hans Rising og kommunen. Kommunen vælger hurtigt at genforpagte den. Herefter bygger Hans Rising til den oprindelige restaurant, da han knap kan følge med efterspørglen på foreningsfester. I dag huser Hermans, i ny bygning.

I årene efter, kommer der mange ideer om at anlægge en decideret folkepark. I 1949 får Friheden en minigolfbane, året efter kommer et friluftsskakbræt foran restauranten, og der bliver købt vandcykler, så man kan sejle en tur på søen. Skovfogeden Ladefoged har store planer for søen, og fremsætter en idé om, at Fregatten Jylland skal ligge som fast restaurationsskib. Dette bliver dog ikke til noget.
I 1954, efter 50 år, stopper Hans Rising som restauratør for Restaurant Terrassen. Herefter bliver snakken om en forlystelsespark, alvorligt sat i gang. Byrådet kontakter den aalborgensiske restauratør Dan Christophersen, som desuden er komponist og revyinstruktør. Dan Christophersen overtager forpagtningen af Restaurant Terrassen, og fremfører ideen om, at opstille permanente forlyselsesforretninger, hvilket i 1957 blev gennemført på forsøgsbasis.

Successen bliver så stor, at der allerede året efter bliver indgået kompagniskab om driften af en decideret tivolipark mellem Aarhus Kommune, og tivoliejer Marinus Kobberrød.
2. maj 1958 er Folkeparken endeligt en realitet, og åbner med en bragende succes. Festfyrværkeriet på den store åbningsdag andtænder det gamle skovfogedhus, der hvor det hele startede.

Århusianerne vil have Frihed

Århusianerne kalder stadig folkeparken “Friheden”, skønt det officielle navn er “Århus Folkepark”. Dette tager man senere konsekvensen af, og ændrer navnet til “Tivoli Friheden”.

Tivoli Friheden har gennem årene skiftet ejere, af ikke mindst økonomiske årsager. Besøgstallet holdt ikke. Dette forsøger man at rette op p,å ved køb af flere forlystelser, og en fordobling af budgettet til sang og musik. Herefter går det meget op og ned for Tivoli Friheden. I 1984 overtager Aarhus Kommune den fulde drift. Kommunen istandsætter tivoli teatret for et millionbeløb, og omlægger parken for 13 millioner kroner 1992 – 1996.Istandsættelsen fungerer, og i februar 2000 kunne parken igen stå på egne ben. Driften overgår herefter til Tivoli Friheden A/S, som i dag står for driften.