13. nov. 2022 - 13:12

Store ‘mørke’ skibe spottet på satellitbilleder kort før Nord Stream-lækager

Store 'mørke' skibe spottet på satellitbilleder kort før Nord Stream-lækager
Foto: Forsvaret


En amerikansk virksomhed har på satellitbilleder opdaget to ukendte ’mørke’ skibe tæt Nord Stream 2 kort inden ledningerne blev sprængt i stykker.

95 meter og 130 meter.

Så lange er de to skibe, som den amerikanske virksomhed SpaceKnow har opdaget på satellitbilleder fra tæt på Nord Stream 2-ledningerne i dagene op til, at de store lækager af gas startede.

Skibene befandt sig tæt på de steder, hvor lækagerne opstod og havde samtidig deres AIS (automatiske identifikationssystem) slået fra, skriver Ritzaus Bureau.

SpaceKnow har nu udleveret sin analyse af satellitbillederne til NATO.

“Vi har opdaget nogle mørke skibe, fartøjer af betragtelig størrelse, der passerede gennem interesseområdet. De havde deres positionssignaler slået fra, hvilket betyder, at omverdenen ikke kunne få information om deres bevægelser, lokation eller generel information om skibet,” siger Spaceknows administrerende direktør Jerry Javornicky ifølge Ritzau til Wired.

NATO oplyser til mediet, at organisationen støtter de nationale efterforskninger, der er på vej, så alle fakta om lækagerne kan komme frem.

SE OGSÅ: TÅRNHØJT NIVEAU AF METAN I ØSTERSØEN

Billederne af de ukendte ’mørke’ skibe er endnu ikke offentliggjorte.