Svinekød solgt i Rema1000 tilbagekaldes nu efter fund af salmonella.
Slagteriselskabet Himmerlandskød A/S skriver tirsdag morgen i en pressemeddelelse, at flere forskellige produkter bliver tilbagekaldt efter at have konstateret salmonella i svinekødet på slagteriet.
Det er i nedestående produkter, at salmonellaen er fundet. De tilbagekaldes derfor alle:
- Frilandsmedister
- Hakket grisekød 8-12%
- Hakket svinekød 4-7%
Alle produkterne er solgt i Rema1000.
Hvis man har købt produkterne skal man enten kassere dem eller returnere dem til butikken, hvor de er købt, oplyser Himmerlandskød A/S i pressemeddelelsen.
SE OGSÅ: FILIPPA-SAGEN: 32-ÅRIG SIGTET FOR VOLDTÆGTER
Salmonellaen er fundet i forbindelse med en rutinemæssig prøvetagning af kødet.
Hvis man indtager kød med salmonella, kan det give infektion, hvilket kan føre til opkast, diarré og i meget sjældne tilfælde døden.
LÆS OGSÅ: Svensker bliver ny ishockeylandstræner for Danmark