Politiet ser med stor alvor på sagen om Filippa, der har været forsvundet siden lørdag middag.
“Vi ser på sagen med allerstørste alvor. Og vi vil opfordre alle, der kan ligge inde med informationer om Fillippas forsvinden, om at kontakte os hurtigst muligst på telefon 114. Vi er interesserede i alle oplysninger. Selv små detaljer kan være vigtige, så tøv ikke med at ringe til os, hvis du mener, at du har oplysninger, vi kan bruge,” siger politiinspektør Kim Kliver, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, i en pressemeddelelse.
Politiet beder borgere, der har videoovervågning eller har kørt med dash cam på deres biler i området ved Sørbymagle og Fuglebjerg lørdag om at se optagelserne igennem og ringe til politiet på 114, hvis de har optagelser, der kan hjælpe i forbindelse med den 13-årige Filippas forsvinden.
LÆS OGSÅ: Politiet opfordrer: Led efter Filippa!
Desuden opfordres alle, der har være i området lørdag, til at gemme optagelserne fra deres bil eller video-overvågning, så de ikke bliver automatisk slettet.
Politiet er og vil fortsat være meget synligt til stede i området, hvor Filippa forsvandt, med både politihunde, uniformerede betjente, civile betjente, droner mv.
LÆS OGSÅ:; Politiet: Hvor er Filippa?
Politiet beder samtidig borgerne om at respektere politiets afspærringer og give betjentene på stedet mest mulig ro og plads til at arbejde.
Opdatering: Politiet leder nu også fra luften efter FIlippa: