Per Thøstesen er tirsdag blev dømt for vold i Østre Landret. Det skriver BT.
Den tidligere kok for det danske fodboldlandshold er blevet dømt til 40 dages ubetinget fængsel for simpel vold efter straffelovens paragraf 244.
Kendiskokken skulle angiveligt have slået en taxachauffør to gange med flad hånd, så vedkommende skulle have mistet sine tandproteser. Hændelsen fandt sted d. 25 februar 2021.
Efter en frokost i Hellerup havde Per Thøstesen valgt at tage en taxa hjem til Østerbro, hvor han bor. Der skulle være opstået uoverensstemmelse omkring, hvorfor taxaen stoppede ved Trianglen, da det efter sigende ikke var slutdestinationen. Det var så her på Trianglen, at Thøstesen skulle have slået taxachaufføren.
Kendiskokken var blevet sur, da taxachaufføren ifølge Thøstesens eget udsagn havde nægtet at køre ham hele vejen hjem. Hvorfor vides ikke. Derudover havde han betalt kontant, men måtte angiveligt ikke få sine byttepenge igen. Flere vidner beskrev Thøstesen som værende fuld under episoden.
ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER