Den tidligere Hells Angels-rocker Jørn “Jønke” Nielsen har stiftet et nyt parti.
Det skriver han på sin facebookprofil, skriver Eb.dk.
– Kære alle sammen, jeg har besluttet mig for at starte et politisk parti og i den forbindelse skal jeg indsamle 21.000 vælgererklæringer, skriver han i et opslag.
Partiet hedder Stabilt Demokrati.
På vælgererklæring.dk, som drives af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, fremgår Stabilt Demokrati også som et nyt parti.
Her fremgår det, at indsamlingen udløber 7. september 2026. Indtil videre har Stabilt Demokrati fået nul vælgererklæringer.
En vælgererklæring bliver først registreret, når man har bekræftet den, syv dage efter man har igangsat den.
Det kræver i øjeblikket 20.195 vælgererklæringer for at få et parti registreret på stemmesedlen til et folketingsvalg.