03. maj. 2023 - 21:28

Person reddet ud fra brændende lejlighed i København




En person er onsdag aften blevet reddet ud og kørt på hospitalet efter en brand i en lejlighed på Postholdervej i København.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på det sociale medie Twitter.

Kort før klokken 21 onsdag aften skriver beredskabet, at branden er slukket, og at der ikke er andre tilskadekomne.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BUSCHAUFFØR SLUKKER BRAND I BUS PÅ FREDERIKSBERG

– Vi gennemgår lige nu de omkringliggende lejligheder for røgskade og forventer at beboerne kan vende retur til disse, lyder det.

Michael Andersen, som er vagtchef hos Københavns Politi, oplyser, at branden blev anmeldt klokken 20.18 onsdag aften.

Han kan for nuværende ikke oplyse nærmere om personen, som blev kørt på hospitalets, tilstand.