Der er opstået brand i en lejlighed. En person er kørt til sygehus.
Beredskabet er rykket ud i Augustenborg på Als.
Her er der opstået brand i en lejlighed.
Anmeldelsen blev modtaget klokken 10.13 skriver JydskeVestkysten, som har været i kontakt med vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Det var en fyr, der skulle varme en frysepizza. Han kom til at tænde for kogepladen i stedet for ovnen. Der stod en airfryer oven på kogepladen, som smeltede. Det gav lidt ildebrand,’ forklarer vagtchefen til mediet.
En person er blevet kørt til sygehuset, fortæller vores udsendte fra stedet.
Beredskabet var hurtigt på stedet. Efter grundigt arbejde kunne de igen forlade adressen.
Nu arbejder politiet på stedet.
En EL-installationsdøgnvagt er blevet tilkaldt.