Den 27-årige Yonis Pedersen bliver nu anbragt på Sikringen i Slagelse på ubestemt tid – han er simpelthen så sindssyg og farlig, at han ikke kan sidde i et normalt fængsel.
Han har nu 14 dage til at anke dommen.
Yonis Pedersen blev ved retten i Frederiksberg erklæret sindssyg og psykotisk med tankeforstyrrelser.
Han var tiltalt for otte forhold – to voldelige knivoverfald begået i henholdsvis en kiosk og på en tankstation. Disse overfald begik han tre dage efter at han var blevet løsladt fra Storstrøm Fængsel.
Det første overfald i kiosken skete helt umotiveret, hvor han stak en blot 16-årig dreng i ryggen med en 25 centimeter lang kniv.
Få dage efter stak han en ekspedient på en tankstation med en næsten 20 centimeter lang kniv. Her var medarbejderen i livsfare, da pulsåren i bughulen var blevet skåret over.
Derudover er den 27-årige mand og tiltalt for tyveri, samt vold mod både en politi- og fængselsbetjent.
Manden er blevet kendt skyldig i alt – undtagen tyveriet.
Politiet har forsøgt at anbringe manden på Sikringen i Slagelse, men der er indtil videre ikke plads. Det vides ikke præcist, hvornår der bliver plads til manden på Sikringen.
Der er i øjeblikket 30 pladser på Sikringen i Slagelse som alle er optagede. Der bliver dog oprettet 10 pladser mere i 2024.
ONP.DK OPDATERER DIG MED DAGLIGE NYHEDER PÅ INSTRGRAM – FØLG OS HER