To ambulancer er rykket ud til et sammenstød, hvor et køretøj fra Flextrafik er involveret
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har lørdag klokken 17.39 sammen med brandvæsenet og ambulancetjenesten modtaget en anmeldelse om et færdselsuheld i krydset mellem Højbro og Lundbyvej i Lundby lige nord for Vordingborg.
Ifølge den indledende anmeldelse er to personbiler involveret i uheldet. Sammenstødet har samtidig resulteret i kølervæske og olie på vejen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Efter anmeldelsen rykkede to ambulancer sammen med flere brandbiler og politiet ud til stedet, hvor det kunne konstateres, at der holdt to forulykkede køretøjer.
Det ene af dem har store skader langs siden, men det ene – en Flextrafik-bil – er smadret i fronten.
“De implicerede personer er begge blevet tilset i ambulancerne. Ambulancerne er kørt afsted igen uden at tage nogle af dem med, og personerne er nu i gang med at tømme de ødelagte personer for deres ejendele,” siger Presse-fotos.dks udsendte.
“Samtidig har brandvæsenet fjernet spildet på vejen ved hjælp af kattegrus,” lyder det.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal nu klarlægge de nærmere omstændigheder omkring sammenstødet.