Torsdag formiddag er brandvæsnet massivt til stede ved SuperBrugsen, da en lastbil er brudt i brand. Det giver massive røgskyer i hele området.
Politiet og brandvæsnet er massivt til stede efter der er udbrudt kraftig brand i en bygning. Branden er startet i SuperBrugsens lager, hvor en trailer er brudt i brand.
De kraftige flammer har spredt sig til bygningen og det giver massiv røgudvikling på stedet ved SuperBrugsen.
Derfor opfordrer politiet alle i området til at søge væk fra røgfanen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
“Politi og Brandvæsen er fremme til brand på Søndergade i Galten. Der er en del røgudvikling, hvorfor borgere i området bedes søge væk fra røgen”, skriver Sydøstjyllands Politi på X.
Der kommer til at gå mange timer, før der er styr på den alvorlige situation ved SuperBrugsen i Galten.
Brandvæsnet er ankommet til stedet med mange udrykningskøretøjer og brandfolk, som længe har kæmpet med at få styr på branden. Brandfolkene er fortsat i gang med at få styr på flammerne, som har fået godt fat i SuperBrugsen på Søndergade.
Vidner på stedet fortæller til redaktionen, at lastbilen var parkeret inde i bygningen og personalet var i gang med at læsse varer af, da branden pludselig brød ud i lastbilen og spredte sig til SuperBrugsens bygning.
Der er endnu ikke meldinger om tilskadekomne på stedet og det er endnu uvist, hvordan branden er startet.
Det har endnu ikke været muligt at komme i kontakt med vagtchefen, men ONP følger sagens udvikling.