Torsdag ved middagstid blev et forældrepar dømt i Østre Landsret. De har begået særdeles grov vold mod deres nyfødte tvillingepar.
Faren er blevet dømt med den hårdeste straf af de to.
Han er blevet kendt skyldig i at have både rusket pigerne og klemt dem om brystet. Dette skete adskillige gange over to måneder – den ene af pigerne afgik ved døden som følge af den grove vold.
Det skriver KøbenhavnLIV.
Begge forældre blev frifundet, da sagen kørte i byretten. Det skyldes en bestemmelse i retsplejeloven.
Den afdøde pige blev fundet med 15 brud på ribbenene, brud på lårben, skinneben og blodansamlinger i hjernen.
Den overlevende var også ilde stedt. Her taler vi 18 knoglebrud fordelt på hele kroppen – en person tæt på familien har taget pigen til sig, og KøbehavnLIV skriver, at hun efter sigende har det godt i dag.
Faren er blevet idømt 6 års fængsel, og moren står til 6 måneder.
Han er 41 år gammel, og hun er 35 – babyerne var som beskrevet nyfødte.
Mediet beskriver, at de to i retten har peget på hinanden som den skyldige. Mange forskellige sundhedsfaglige personer havde i perioden for volden været i kontakt med familien og tilset pigerne, uden at skaderne blev opdaget, skriver KøbenhavnLIV.
Da Østre Landsret afsagde skyldkendelse torsdag morgen kom det ifølge TV 2 frem, at retten mener, at det er udelukket, at det er andre end forældrene, som har udsat børnene for vold, forklarer Ritzau, der også skriver at forældreparret ikke længere er et par.