Politiet er lørdag middag talstærkt til stede på en bondegårdslegeplads på Amager, hvor en mand bliver tilbageholdt
En 51-årig mand har lørdag middag forsøgt at køre en Tuk Tuk-kaffevogn tværs gennem en legeplads fuld af små børn, hvor han blandt andet påkørte en anden kaffevogn og en børnescooter, mens forældre måtte flytte deres børn i al hast.
Der er tale om bondegårdslegepladsen i Remiseparken på Amager, fortæller vagtchef ved politikredsen Dyre Sønnicksen til Ekstra Bladet.
Inden politiet ankom til stedet tog flere forældre affære og fik stoppet manden.
(Artiklen fortsætter under billedet)
En af dem, der så den farlige situation, var forældreren Ulrik Stunk, der var til stede på den fyldte legeplads, da manden pludselig kom bragende ind på området.
“Jeg vil anslå, han kom med 20-30 kilometer i timen, og kørte også ind i en børnescooter, inden han endte nede ved sandkassen, hvor han måtte standse,” siger han til mediet og tilføjer:
“Man kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad der var sket, hvis han havde ramt lige ind i et lille barn.
Betjente fra Københavns Politi har fået fat i den 51-årige fører af Tuk Tuk’en, som man nu vil undersøge om er påvirket.