To mænd har torsdag kendt sig skyldige i at have indgået en aftale om levering af 359 kilo hash og otte kilo kokain. De er nu blevet dømt til flere års fængsel.
Retten i Holstebro er nået frem til en fængselsstraf til begge mænd, hvor de ryger bag lås og slå i mange år.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Laust Mortensen og Jimmi Kristenen, er henholdsvis 35 og 38 år, og begge fra Thy-området.
Handlen, som de to er blevet dømt for, fandt sted den 27. februar 2021 i Hedensted-området. 7. april blev de fængslet og er torsdag blevet dømt til hver syv år og seks måneders fængsel.