Skove ventes i 2030 at optage 1,7 millioner tons CO2 mere end hidtil antaget ifølge ny rapport fra Københavns Universitet.
Fremskrivningen, som er behæftet med usikkerhed, betyder, at samfundet er tættere på at nå sit reduktionsmål, end man hidtil har troet.
Det kan få indflydelse på den CO2-afgift, der forhandles om i den grønne trepart.
Årsagen til de nye tal skyldes en ny opgørelsesmetode, hvor der tages højde for, at træerne fældes senere og vokser hurtigere end hidtil antaget.
Derfor har det været ventet, at tallet ville stige, og det kan få betydning, når der skal forhandles om at reducere Danmarks udledninger.
I januar kom der nye tal for lavbundsjorde, der reducerede landbrugets CO2-udledninger med omkring to millioner tons.
Det gjorde, at regeringen erklærede 2025-målsætningen indfriet, hvilket vakte opsigt, da det var en fremskrivning. Forskerne bag understregede, at det kunne ændre sig, når der kom nye beregninger.
En rapport om den grønne skattereform tog udgangspunkt i, at landbruget skal levere en reduktion på 2,5 millioner tons CO2 i 2030.
Derfor kan skovenes bidrag på 1,7 millioner tons få stor betydning på de politiske forhandlinger.