Der er en risiko for, at man løber ind i problemer fredag morgen, hvis man forsøger at betale i en butik.
Nets har nemlig driftsproblemer i hele Norden, det vil sige i Danmark, Sverige, Norge og Finland.
Det bekræfter selskabet over for Ekstra Bladet. Det fremgår også af Nets’ egen driftsside.
– Vi oplever især problemer med betalingskort, som man har på sin telefon. Man kan stadig bruge sine fysiske kort i butikkerne, siger pressechef i Nets Peter Glüsing til mediet
På driftssiden lyder det, at man er i gang med at undersøge problemet.