En bilist og en 19-årig mand på elløbehjul var natten til tirsdag involveret i alvorlig ulykke i Fredericia
En 19-årig mand er i koma efter en trafikulykke i Fredericia natten til tirsdag.
Det oplyser politikommissær Emil Jensen fra Patruljecenter Syd til Fredericia Dagblad onsdag.
Den unge mand kom kørende på et elløbehjul, da han blev ramt af en bil. En 27-årig mand sat bag rattet.
Det er uklart, hvordan ulykken nærmere skete, og en bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge stedet nærmere.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.